Der var engang en meget sød og smuk dukke, som hed Lise. Dukke Lise blev hun kaldt af sit menneske, der var en lille pige, som hed Inger. Inger havde haft dukke Lise siden jul sidste år og det var selveste julemanden, der var kommet med hende.

Nu var det sådan at dukke Lise drømte om engang at komme til bal og danse med en rigtig drømmeprins.

Du vidste måske ikke, at dukker kan drømme, men det kan de altså.

Og dukke Lise drømte som sagt om at komme til et rigtigt bal og danse hele natten lang.

Da Inger havde fødselsdag en dejlig forårsdag i maj måned fik hun en ny dukke forærende af sine bedsteforældre. Det var en drengedukke, som Inger straks døbte Hans.

Da dukke Lise så drengedukken Hans blev hun straks meget forelsket i ham og Hans syntes da også at dukke Lise var det sødeste lille dukkebarn han nogensinde havde set.

Samme aften, da Inger var gået i seng, træt, men ovenud lykkelig for alt det fine nye legetøj hun havde fået i fødselsdagsgave, havde hun både dukkerne Lise og Hans med sig i seng. Nu lå Inger med Lise og Hans og sov og drømte alle mulige dejlige eventyr.

Lige før de alle tre faldt i søvn kom en lille fyr nemlig ind ad vinduet med sin paraply. Og det var Ole Lukøje!

Ole Lukøje holdt sin opslåede paraply med alle de dejligste drømme op over sengen og her er, hvad Inger, Lise og Hans drømte:

Dukke Lise var prinsessen og Inger var hendes søster. Prinsesse Lise var en rigtig sød og klog lille prinsesse og da hun havde fødselsdag syntes hendes forældre kongen og dronningen at hun skulle have lov til at holde et bal.

Kongen og dronningen inviterede en hel masse unge mennesker til at komme og imellem alle gæsterne var en ung mand, prins Hans. Prins Hans ankom lidt senere end alle de andre, for han havde haft nogle problemer med at finde vej til slottet, hvor prinsesse Lise boede.

Prins Hans blev meget forelsket i prinsesse Lise og de dansede og dansede hele den lange aften og natten med for den sags skyld. Da det var en meget varm aften og nat lånte prins Hans et lommetørklæde af prinsesse Lise. Lommetørklædet glemte prins Hans at aflevere igen, da han ville gemme det som et minde om en dejlig oplevelse.

Da det blev morgen, forsvandt prins Hans lige så pludseligt, som han var dukket op. Men på vej ned ad alle trapperne tabte han en ring han havde på lillefingeren. Det var en speciel fingerring, med et H og en lille krone med fire diamanter. En i hver tak på kronen.

På slottet var der en rengøringskone, som var bedste veninde med dronningen. Nu var det sådan at denne rengøringskone dagen efter ballet var på arbejde og hun fandt ringen, som prins Hans havde tabt på trapperne.

Rengøringskonen gik straks til dronningen og viste hende ringen. Dronningen genkendte ringen, for hun havde godt lagt mærke til at prinsesse Lise havde danset hele aftenen og natten med prins Hans og havde også lagt mærke til den specielle ring, prins Hans havde båret. Dronningen gav rengøringskonen en lille belønning og gemte så ringen i et chatol med mange små skuffer. Herefter glemte dronningen alt om denne episode, fordi hun havde så mange andre ting, som hun skulle have ordnet inden næste store bal, hvor det var meningen, at prinsesse Lise skulle forloves med en fremmed hertug. Disse planer vidste prinsesse Lise dog ingenting om, da det var en meget stor hemmelighed endnu.

Nu kunne fingerringen jo godt have ligget i skuffen i chatollet i mange år, hvis ikke det havde været for prinsesse Inger. Prinsesse Inger var en rigtig lille pilfinger og tit og ofte gik hun på opdagelse i slottets sale og gemakker. Men denne dag var prinsesse Inger altså gået på opdagelse i dronningens gemakker og hun var meget interesseret i at se alle de fine ting, der lå i chatollet. Nogle af de allerfineste svøbte hun ind i et sjal og tog med tilbage til sit værelse, som hun delte ed sin søster prinsesse Lise.

Prinsesse Lise og prinsesse Inger satte sig sammen og kiggede på alle de fine ting, som prinsesse Inger havde fundet. Imellem alle skattene var tilfældigvis den ring prins Hans havde tabt og nu sad prinsesse Lise og studerede den. Hun kunne også godt huske, at prins Hans havde haft ringen på og da hun var blevet meget forelsket i prins Hans den aften til ballet, tænkte prinsesse Lise, at det måtte være skæbnen og tog ringen på.

I dette land, hvor denne historie foregår, var der en særlig skik, at når en mand og en kvinde mødte hinanden og blev forelskede, så byttede de en ting.

Prins Hans havde jo lånt prinsesse Lises lommetørklæde den aften til ballet og han havde ikke afleveret det tilbage. Nu havde prinsesse Lise så ved tilfældighedernes spil fået prins Hans ring og havde taget den på. Derfor var prins Hans og prinsesse Lise faktisk blevet forlovede.

Senere samme dag blev prinsesse Lise bedt om at komme ind i tronsalen, hvor hendes forældre, kongen og dronningen sad på deres tronstole. Kongen fortalte om ballet ugen efter og at der ville komme en fremmed hertug, som det var meningen, at prinsesse Lise skulle forloves med.

Prinsesse Lise protesterede vildt og inderligt, viste prins Hans ring frem og sagde, at hun var forlovet med prins Hans og hvis hun ikke kunne få ham, ville hun slet ingen mand have!

Dette måtte kongen jo bøje sig for og prins Hans blev kaldt op til slottet, hvor prinsesse Lise og prins Hans blev officielt forlovede og så var der en stor forlovelsesfest med dans hele natten.

Hvad den fremmede hertug angik, så blev han også inviteret med til ballet og han og prinsesse Inger forelskede sig staks i hinanden.

Da Inger vågnede næste morgen, havde dukke Hans et af dukke Lises silkelommetørklæder i brystlommen på hans fine jakkesæt og dukke Lise havde en lille fingerring med H, en krone og fire små diamanter på fingeren.

Dukke Lise tænkte at nu var hendes drøm om at komme til bal og danse med en rigtig drømmeprins gået i opfyldelse, også selv om det kun var sket i en drøm. Men en rigtig mærkelig drøm havde det da også været!