Den lille Spilopmager er en lille abeunge, hvis mor blev meget syg lige efter at han var blevet født i en zoologisk have. Derfor var han blevet taget fra sin mor og nu boede han hjemme hos en af dyrepasserne. Når han var blevet gammel nok, var det meningen at han skulle tilbage til zoologisk have, men indtil videre var han bare en lille abeunge, der gik med ble og fik sutteflaske mange gange om dagen og også om natten, for små børn, både mennesker og dyr spiser jo tit.

Dyrepasseren Mark og hans kone Ellen havde før prøvet at have dyreunger boende hjemme hos dem, men aldrig en som Spilopmager. Spilopmager var med Mark på arbejde næsten hver dag. Så sad han i en bæresele, som Mark havde på maven. Når Spilopmager ikke var med Mark på arbejde, var han hjemme hos Ellen, som også havde ham i en bæresele på maven.

Det er mest trygt for små abeunger som Spilopmager. Hvis Spilopmager havde været hos sin mor, havde han holdt fast i hendes behårede krop medens hun hoppede rundt med ham, men hverken Mark eller Ellen var behårede ligesom en abe, derfor havde de fundet på det med bæreselen.

Efterhånden som Spilopmager blev ældre fandt han på narrestreger som at hoppe rundt og svinge sig i lysekronen eller sætte sig i gardinstængerne, så Mark og Ellen indrettede et specielt legeværelse til Spilopmager, hvor han kunne hoppe rundt uden at komme til skade.

Om dagen var Spilopmager jo for det meste sammen med Mark og Ellen, men om aftenen kom han op på sit værelse for at sove. Det var nu ikke altid at han lagde sig til at sove lige med det samme, nogle gange hoppede han rundt i flere timer og lavede spilopper.

Men hvorfor blev abeungen kaldt Spilopmager, eller Den lille spilopmager? Jo, nu skal du høre.

Det var en dag, kort tid efter at abeungen var kommet hjem til Mark og Ellen. Det var tidlig morgen og Mark og Ellen sov stadig i deres soveværelse. Abeungen lå i en lille seng ved siden af Marks seng. Han var nemlig stadig så lille, så Mark og Ellen ikke synes han skulle ligge alene.

Små babyer sover for det meste også sammen med deres forældre det første lange stykke tid, så hvorfor skulle små dyrebørn ikke også gøre sådan noget? Mark og Ellen havde endnu ikke fundet på et navn til abeungen,
de kaldte ham lille pus eller pusling, men det kan man jo ikke blive ved med, så Mark og Ellen var begyndt at tale om hvad ungen skulle hedde.

Denne morgen vågnede abeungen meget tidligt, han kunne ikke sove mere, for han var sulten. Mark og Ellen sov stadig. Abeungen småpeb for at vække Mark og Ellen, men de hørte ham ikke. Han sparkede dynen væk og tumlede ud af sengen. Det var egentlig lidt underligt, for han plejede jo at have en sele på, men Mark måtte have glemt at spænde den, for abeungen kunne hoppe ud af sengen uden videre.

Nu hoppede abeungen lidt rundt i soveværelset. Han var henne ved Ellens toiletbord og rodede rundt. Tog en læbestift og malede på spejlet. Fandt en pudderdåse og fik væltet pudderet ud over hele toiletbordet. Han fik også fat på Ellens ynglings parfume og sprøjtede lidt af den ud i hele værelset.

Abeungen hoppede over til kommoden, åbnede skufferne og strøede alt undertøjet rundt på hele gulvet. Ovenpå kommoden stod et lille musikanlæg og nogle cd’er. Abeungen væltede alle cd’erne ned på gulvet ovenpå undertøjet.

Nu gik turen videre over til klædeskabet, hvor den ene skabsdør stod på klem. Abeungen smuttede ind i skabet og fik hevet det meste af tøjet der hang på bøjlerne ned i bunden af skabet. Da tøjet faldt ned fra bøjlerne blev abeungen så forskrækket at han hoppede ud af skabet og lige op på gardinstangen, som faldt ned
på gulvet med et brag.

Abeungen sprang op i sengen til Mark og Ellen og nu kan det nok være at de vågnede. Både Mark og Ellen blev meget forskrækkede da de så alt rodet i soveværelset, men de blev slet ikke vrede på abeungen, bare lettede og glade over at han ikke var kommet noget til. Efter den dag blev abeungen altid kaldt Spilopmager eller Den lille spilopmager og det var jo også lige hvad han var!