Drengen der blev forvandlet til en kanin af sin mor
Lauritz legede på legepladsen. Han og hans mor havde fridag og nu var de gået på legepladsen med nogle biler, et sæt med skovl, spand og si og deres frokost pakket ned i skovturskurven. Mor havde en kande kaffe med til sig selv og saftevand til Lauritz. Det skulle nok blive en hyggelig dag!
Mor og Lauritz byggede et sandslot og en stor indkørsel, hvor bilerne kunne køre frem og tilbage. Lauritz rendte rundt og fandt blade, pinde, fjer og anden pynt til at sætte på sandslottet. Bare ærgerligt at de ikke var ved stranden, så kunne de have fundet skaller. Men et sneglehus kunne nu også bruges, når bare det var tomt.
Pludselig fandt Lauritz en pind, der mindede om en tryllestav. Måske var det en tryllestav? Han gik hen til mor med pinden og viste hende den. Mor tog pinden og svingede den for sjov samtidig med at hun sagde Hokus Pokus, bliv til en kanin!
Pludselig mimrede Lauritz med næsen, samtidig med at han begyndte at vokse nedad og lige med et var han forvandlet til en kanin, der hoppede rundt og mimrede midt på legepladsen. Nu kunne det nok være at mor tabte både næse og mund ved synet af Lauritz, for sådan plejede han jo ikke at se ud eller at opføre sig.
Hurtigt svingede mor tryllestaven og forvandlede Lauritz om til en lille dreng igen, men det var nu ikke helt det samme som før. Lauritz blev godt nok til en lille dreng igen, men han hoppede stadig rundt om mimrede. Det var som om han slet ikke havde opdaget at han var blevet tryllet om til drengen Lauritz igen?
Mor prøvede igen at svinge med tryllestaven, men da Lauritz hoppede rundt og mimrede, virkede trylleformularen stadig ikke. Mor tænkte, at måske skulle der gå lidt tid før trylleformularen virkede, måske var det ligesom med køleskabet og fryseren? Når man lige havde hentet noget i køleskabet og fryseren og havde lukket døren, skulle der altid gå lidt tid før man kunne åbne døren igen for at hente nyt eller lægge noget ind. Det er jo det samme med vaskemaskinen. Der kan man jo heller ikke åbne døren lige med det samme, når maskinen er færdig med vaskeprogrammet.
Mor fandt en gulerod frem fra skovturskurven. Måske ville kanindrengen Lauritz gerne have noget at spise? Lauritz hoppede straks hen til mor og tog guleroden. Han havde hurtigt spist den. Mor fandt agurkestave frem og gav dem til Lauritz, som mimrende tog imod alle agurkestavene mor havde taget med ned. Til sidst var der ikke flere gulerødder eller agurkestave tilbage og Lauritz lagde sig til at sove i klapvognen, som mor også havde taget med på legepladsen.
Da Lauritz vågnede efter sin middagslur var han blevet helt forvandlet til sig selv igen og både mor og Lauritz var glade, for selv om det var sjovt at være en kanin, så er det nu altså bedst bare at være en lille dreng som hedder Lauritz.
Og tryllestaven? Den tog mor med hjem og gemte i en skuffe, for tænk hvad der kunne ske, hvis den fik lov til at ligge og flyde nede på legepladsen! Efter et par dage fandt mor da også ud af, hvem der havde mistet sin tryllestav. Det var en gammel tryllekunstner, der havde tabt den ud af sin kuffert en sen aften han kom hjem efter en forestilling. Han blev meget glad for at få sin tryllestav tilbage og lovede at han for fremtiden ville passe bedre på den.
Da tryllekunstneren fik at vide hvad der var sket den dag mor og Lauritz fandt tryllestaven, spurgte han om de ikke ville være hans assistenter. Men det ville hverken mor eller Lauritz. Mor var ganske udmærket tilfreds med at være sygeplejerske og Lauritz var lige så glad for at være en lille dreng, der gik i dagpleje og engang imellem havde fridag på en almindelig hverdag sammen med mor.
For at tryllekunstneren ikke skulle miste sin tryllestav igen, lavede han en fin kasse foret med fløjl og med en rille til tryllestaven. Her blev den lagt ned hver dag, når tryllekunstneren pakkede sin kuffert for at tage ud at optræde og igen når tryllekunstneren skulle hjem efter forestillingen. Lauritz, mor og far fik fribilletter til en forestilling som tak for at de havde fundet tryllestaven og Lauritz synes det var en rigtig god forestilling, men han var glad for at det ikke var ham der var den kanin der blev tryllet frem fra tryllekunstnerens høje hat!
Slut prut finale.