Der var engang en lille elefantunge.

Det var en hanelefantunge, som hed Hanibal og han boede sammen med sin familie langt inde i regnskoven i det mørkeste Afrika. Tit og ofte var Hanibal ude at gå tur og mange gange gik han hen til den nærliggende landsby, hvor han stod og så alle de små børn der kørte rundt på deres cykler.

Så sukkede han dybt og tænkte for sig selv, at han virkelig gerne ville kunne køre rundt på sådan en cykel, ligesom børnene. En dag da Hanibal gik rundt ude i regnskoven, fandt han lige pludselig en cykel. Den var flot og ny, så Hanibal kunne ikke modstå fristelsen, han måtte prøve den! Men da han satte sig op på cyklen brasede den sammen under ham og nu kom ejeren af cyklen og han blev både meget vred på Hanibal og samtidig meget ked af det, men der var ikke noget at gøre, cyklen kunne ikke repareres.

Hanibal var dybt ulykkelig! Sådan gik der flere år og Hanibal blev til en voksen elefant, men stadig ønskede han at han kunne køre på en cykel, bare en eneste gang! Vel at mærke en cykel, der ikke gik i stykker! Pludselig en dag, hvor Hanibal gik rundt i regnskoven og rugede lidt over sine drømme som ikke så ud til at kunne blive opfyldt, faldt han i et dybt hul i jorden.

Det var nogle jægere som havde gravet hullet. De havde til hensigt at fange en masse dyr og sælge dem til den højeste pris. Nu kom de frem og hejsede Hanibal op fra hullet, puttede ham ind i en stor kasse og lossede kassen ombord på et skib som sejlede langt væk med Hanibal og alle de andre dyr, som de havde fanget på samme måde som ham.

Efter mange dages sejlads ankom skibet endelig til en stor havn, hvor alle dyrene i deres kasser blev sat ned på kajen. Kasserne blev herefter fragtet til et stort cirkus, som havde givet tilbud på de fleste af dyrene. Nu var det meningen at dyrene skulle trænes op, så de kunne optræde hver aften når cirkus rejste fra by til by.

Hanibal blev sat til at rejse teltet og alle mulige andre tunge opgaver, fordi han var så stor og stærk. En dag fik cirkusdirektøren den tanke at Hanibal måske kunne bruges til andet end at rejse teltet og de andre opgaver han blev sat til. Måske kunne han trænes til at optræde? Men hvad skulle han trænes op til?

Lige pludselig fik cirkusdirektøren den tanke, at Hanibal måske kunne køre på cykel? Det kunne da være sjovt at se en stor elefant på en cykel! Selvfølgelig skulle det jo ikke være en almindelig cykel, det skulle være en trehjulet cykel, som var speciallavet til en elefant og derfor skulle den være meget stor og kraftig.

Cirkusdirektøren tegnede en stor cykel og så gik han til cykelsmeden i den by hvor cirkus optrådte de dage. De skulle være på gæstevisit i byen en hel uge, for der var rigtig mange byboere der gerne ville se en cirkusforestilling og da cirkus nu alligevel var i byen var der også byfest.

Byens cykelsmed synes det var en sjov opgave, så han lovede at komme med cyklen to dage efter. Det var en meget stor trehjulet cykel cykelsmeden afleverede og cirkusdirektøren var ovenud tilfreds.

Nu var det bare optræningen af Hanibal der manglede. Da cirkusdirektøren kom trækkende med cyklen gjorde Hanibal store øjne og inden nogen havde set sig om, sad han på den trehjulede cykel og hjulede rundt mens han udstødte høje trompetfanfarer med sin snabel.

Hanibal på den trehjulede cykel blev det helt store trækplaster. Alle ville ind og se den store elefant, der kørte rundt i manegen på sin trehjulede cykel mens den trompeterede triumferende.

Sådan kan det nogle gange gå, at en elefant fra det mørkeste Afrika får sit højeste ønske opfyldt og det endda uden at have sagt noget om det, for cirkusdirektøren kan jo ikke elefansk, eller kan han?