Fyldte bagte kartofler med persille 

Fyldte bagte kartofler med persille 

4 personer 

Fyldte bagte kartofler: 

4 bagekartofler 

1 æg 

30 g smør 

50 g bredbladet persille 

3 tynde forårsløg 

½ tsk. Groft salt 

¼ tsk. Friskkværnet peber 

  1. Tænd ovnen på 200° varmluft. 
  1. Vask/skrub kartoflerne let, så de er fri fro snavs og jord. 
  1. Skær en ca. 5 mm dyb ridse hele vejen rundt om bagekartoflen på den lange led og kom dem i en bradepande. Bag dem midt i ovnen i 60 minutter. 

Når kartoflerne har fået 60 minutter i ovnen: 

  1. Tag kartoflerne ud og skær dem over i halve via den ridse du lavede i dem fra starten. 
  1. Skrab forsigtigt kartoffelkødet ud med en teske uden at få lavet for meget hul i skallen og kom det op i en skål. (ikke skallen) 
  1. Mos kartoflerne let med hjælp fra et piskeris, – der må gerne være nogle klumper tilbage. 
  1. Hak de 50 g bredbladet persille fint og kom dem op til kartoffelkødet, sammen med æg, smør, salt og peber. 
  1. Skær enden af forårsløgene og skær derefter resten af forårsløgene i tynde skiver og kom dem op til kartoflerne. 
  1. Bland alle tingene godt sammen og kom det tilbage i kartoffelskrællerne. 
  1. Sæt de fyldte kartofler tilbage i bradepanden og ind ovnen igen, men skru ned på 180° nu. Bag dem i 25-30 minutter mere. 

De fyldte bagte kartofler er gode som tilhør til fisk, kød og kylling. – ja de kan faktisk bruges til rigtig mange ting. 

Links til andet tilbehør

Hvidløgsflute
Hvidløgsflute
Flødekartofler
Flødekartofler

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *