Der var engang to søskende, Mads og Mette. De var tvillinger og til daglig blev de aldrig kaldt andet end M & M. Nu var de på sommerferie hos deres bedsteforældre, som boede på en stor herregård med en dejlig parklignende have.

I denne have var der en masse havenisser rundt omkring på plæner og stier mellem blomsterbedene. Det var en dejlig have med huler til at lege i for små børn og en masse dejlige frugttræer og buske. Hver eneste dag gik Mads og Mette på opdagelse i denne dejlige have, men der var nogle ting der undrede dem angående alle de havenisser, for når de om aftenen mente at vide præcis hvor de alle sammen var placeret, så havde de skiftet plads næste morgen! Nogle gange var Mads og Mette endda helt sikre på, at der var kommet nogle nye til, men det kunne vel ikke passe?

En aften blev Mads og Mette enige om at den sag måtte undersøges meget grundigt, så i stedet for at lægge sig til at sove som de plejede, smuttede de ud i haven og gemte sig i en af hulerne, hvor de havde frit
udsyn til flere havenisser. Efter et par timers ventetid, hvor de flere gange havde været lige ved at
falde i søvn, hørte Mads og Mette pludselig at det puslede i buskadset lige i nærheden.

Da de kiggede ud så de en hel masse små nisser grinende og pjattende løbe rundt og lege med hinanden.
Både Mads og Mette var lige ved at gå bagover af overraskelse, for de havde aldrig hverken set eller hørt noget lignende før. Af bare befippelse kom Mads til at skubbe til Mette, så hun tumlede ud af hulen, lige ind i en af nisserne, så både nissen og Mette faldt pladask om på jorden. I faldet tabte nissen sin hue og Mette kom til at tage den på. Vips var Mette forvandlet til en nisse, ligesom alle de andre nisser og nissen var blevet til Mette!

Det var dog forunderligt! Tænkte Mads, men selvfølgelig kom han frem fra sit skjul for at hjælpe sin søster. Han hev huen af nissen, der i virkeligheden var Mette og gav Mette, der i virkeligheden var nissen huen på. Og straks var de to forvandlet tilbage til deres oprindelige skikkelser igen.

Mette var lige så overrasket som Mads havde været, men nissen, som for resten hed Snus, skyndte sig at forklare dem at det var huen, der var magisk. Alle nisserne havde deres egen personlige nissehue og med den på kunne de blive usynlige, springe fra det ene sted til et andet og hvis en anden person tog nissehuen på byttede de skikkelser, som Mads og Mette lige havde opdaget.

Snus, Mads og Mette løb nu og legede med hinanden og alle de andre nisser. Indimellem havde Mads eller Mette en nissehue på og til andre tider var det nisserne, der havde deres egen nissehuer på, men lige pludselig var tiden løbet fra nisserne, Mads og Mette, for nu ramte solens første stråler nisserne og de blev til havenisser igen.

Desværre havde Mads lige taget en nissehue på i dette øjeblik og det var ham og ikke Snus der blev til en havenisse. Først opdagede Mette ikke noget, men lige pludselig kunne hun godt se at ”Mads” ikke opførte sig
helt som han plejede. Hun blev lidt forskrækket, men Snus fortalte hende sagens sammenhæng og at de bare måtte bytte skikkelse næste aften.

Lige med et kunne Mette godt mærke at hun egentlig plejede at ligge i sin seng og sove på denne tid af morgenen, så hun og Snus listede sig ind i huset og gik i seng. De faldt hurtigt i søvn og vågnede friske og
udhvilede nogle timer senere.

Først troede Mette at det hele havde været en drøm, men så kom hun til at se på ”Mads” og kunne godt se at han var lidt nisseagtig i sin opførsel og derfor ikke kunne være hendes bror. Nissen Snus lovede at han nok
skulle opføre sig ordentligt, så bedsteforældrene ikke fattede mistanke. Snus og Mette gik ned og spiste morgenmad sammen med bedsteforældrene. Bedst som de sad og hyggede sig, ringede telefonen.

Det var Mads og Mettes forældre, der ringede for at fortælle at de kom for at hente Mads og Mette samme eftermiddag. Mette blev meget forskrækket og ked af det, da bedstefaderen kom tilbage og fortalte hvad
forældrene havde sagt, men hun kunne jo ikke sige noget, for så ville bedsteforældrene opdage, hvad hun og Mads havde lavet om natten i stedet for at sove. Og hvad nu med Mads, som var havenisse ude i haven og Snus som sad ved morgenbordet og var ”Mads”?

Snus og Mette skyndte sig udenfor, da de var færdige med at spise morgenmad. De satte sig ved havenissen ”Snus” og talte om hvad de nu skulle gøre. Pludselig kom Mette til at tænke på, at de jo bare kunne prøve at overtale forældrene til at de alle fire skulle blive hos bedsteforældrene til næste morgen, for man er jo altid friskere, når man har slappet af og fået en god nats søvn, frem for at skulle rejse hjem igen samme eftermiddag.

Hvis forældrene også synes det var en god ide, kunne Snus og Mads bytte skikkelse samme aften og så kunne Mads og Mette sove på deres værelse. Snus synes det var en rigtig god ide, nu var det bare op til ham og Mette at overtale forældrene, når de ankom.

Som sagt, så gjort. Straks forældrene ankom, skyndte ”Mads” og Mette sig at løbe ud og trak forældrene rundt for at vise dem alle de bedste steder og lige pludselig var tiden løbet og det var tid for aftensmad. Mads og Mettes forældre fortalte at de ikke havde lyst til at køre hjem igen samme aften, men at de gerne ville vente til dagen efter, eller måske endda ville de først tage hjem efter et par dage, for de ville egentlig også have en lille ferie på landet i stedet for at være inde i byen, hvor der både var varmt og masser af forurening fra bilerne.

”Mads” og Mette jublede, for nu kunne Snus og Mads jo uden problemer skifte skikkelse samme aften. Og sådan blev det! Snus blev til Snus igen og Mads blev til Mads. Mads og Mette sagde godnat til Snus og skyndte sig op og sove og Snus skyndte sig hen til de andre nisser og legede hele natten.

Mads og Mette blev hos bedsteforældrene sammen med deres forældre i en hel uge mere, men selv om de var nede og lege med nisserne hver aften, sørgede de altid for at komme hjem i seng før solens første stråler ramte nisserne.

Slut prut finale.