Langt ude i skoven mellem rødderne på et stort gammelt egetræ var der en lille hytte. Det var et nissebo og
her boede en nissefamilie. Der var nissemor, nissefar og fem nissebørn.

Denne historie handler nu mest om det yngste nissebarn, en dreng der hed Julle. Fordi Julle var den yngste i
sin familie, var han også den mest forkælede.

Selvfølgelig var nissemor glad for alle sine fem nissebørn, men Julle var nu hendes øjesten, for hun havde
ventet så længe på ham og havde næsten troet at hun aldrig ville få ham, derfor elskede hun allermest
Julle.

De andre nissebørn synes også at Julle var noget af det allerkæreste, så derfor gjorde det ikke noget at
nissemor holdt allermest af ham.

En dag lige før jul var Julle ude og lege i skoven. Han plejede altid at rende og lege med alle skovens dyr,
men om vinteren var der jo mange dyr, der var gået i vinterhi. Derfor var der ikke så mange
legekammerater denne dag, men det gjorde nu ikke så meget. Julle kunne godt underholde sig selv.

Nissedrengen Julle løb og legede med snebolde. Der havde nemlig været en forrygende snestorm, som
havde varet i over en uge, men nu var det endelig holdt op med at sne. Julle havde ikke været ude at lege
mens snestormen havde raset, derfor var han meget kåd og måske lidt mere vild end han plejede at være.

Julle hoppede og sprang af sted så godt han nu kunne for de meterhøje snedriver, men lige pludselig kunne
han mærke at der var noget galt. Julle kiggede ned og opdagede, at han havde tabt sin ene træsko. Hvor var
den dog blevet af? Julle kiggede tilbage, men kunne ikke få øje på den nogen steder.

Nu gik Julle lidt frem og tilbage, for at se om træskoen lå i en af snedriverne, men han kunne ikke se den
nogen steder.

Julle begyndte at blive lidt ærgerlig, men han havde ikke noget valg, han måtte gå hjem til nissebo og
fortælle, at han havde mistet sin ene træsko.

Hvad Julle ikke vidste var, at træskoen aldeles ikke var faldet af og endt i en snedrive. Nej, træskoen var
godt nok faldet af, men den var fløjet højt op og var landet i et træ, hvor den nu hang fast i en gren.
Træskoen hang godt fast, så godt, så en lille fugl, som havde mistet sin rede under snestormen, skyndte sig
at fore træskoen med lidt græs, blade og dun og nu havde den lille fugl en dejlig lun rede i træskoen.

Alt det her vidste Julle jo ikke, så han skyndte sig hjem til nissebo og fortalte at han ikke kunne finde sin
træsko, som han havde mistet da han legede ude i skoven. Julle fortalte også at han havde ledt efter
træskoen, men den var sporløst forsvundet!

Nissemor og nissefar synes også det var underligt at Julle slet ikke havde fundet træskoen, selv om han
havde gået frem og tilbage for at lede efter den, men som de sagde, så dukkede træskoen jo nok op igen,
når det blev tøvejr.

Julle var meget ked af det, for træskoene var det eneste par Julle havde. Nu måtte han i stedet for træsko
have to par skisokker på og så var det slut med at komme ud og lege i det mindste ikke før sneen var
smeltet og skovbunden var tør igen.

I mellemtiden var der jo alle juleforberedelserne at se på og Julle blev sat til at hjælpe til med at fabrikere
legetøj til julemanden. Julemanden skulle jo snart ud at flyve i sin store kane for at aflevere alle julegaverne
til de søde og flinke børn rundt om i hele verden og nissefamilien hjalp til med at lave nogle af julegaverne.
Selvfølgelig ikke dem alle sammen, for der var mange. Men der er også mange nissefamilier som vores lille
familie i nissebo langt ude i skoven.

Julle sad og malede racerbiler røde, gule og blå. Han udstoppede også store bamser med hø og så samlede
han jernbaner og pakkede dem i store æsker.

Tiden går rigtig hurtigt når man har travlt og lige pludselig stod julemanden og bankede på døren til
nissebo. Det var tidligt om morgenen juleaftensdag og kanen skulle pakkes.

Julemanden fortalte, at da han havde fløjet ind over skoven i lav højde, fordi han nærmede sig nissebo,
havde set et meget underligt syn, en lille fugl, der sad i et træ i sin rede. Men det var ikke nogen helt
almindelig rede, det var en træsko!

Julle råbte højt at det måtte være hans træsko, for han havde mistet den da han var ude og lege i skoven
nogle dage før og han havde ikke kunnet finde den da han bagefter rendte rundt og ledte efter den.

Julemanden lo højt og sagde at han synes at Julle og hele familien skulle komme til julefest hos ham, når de
var færdige med at flyve ud med julegaverne. Flyve ud med julegaverne, spurgte nissefar. Ja, julemanden
synes at nissefamilien skulle med på kaneturen ud med julegaverne, for det havde de ærlig fortjent, så
travlt de havde haft hele december måned. Og når nu Julle havde været så flink at sørge for at en lille fugl
havde fået en ny rede, så fortjente han en rigtig belønning og i det samme tog julemanden et par nye
træsko op af sækken og overrakte dem til Julle.

Men nu fik de travlt, for sækkene skulle pakkes, kanen skulle lastes og rensdyrene skulle spændes for med
bjælder og det hele.

Efter kaneturen ud med alle gaverne fløj julemanden og nissefamilien hjem til julemandens borg og fejrede
at julen også dette år var gået godt.