Politihunden Snif var med sin familie på sommerferie. Det var et dejligt stort sommerhus med en stor veranda og under verandaen var der en trappe op til huset. Snif lå under trappen, hvor der var dejlig køligt, også selv om solen skinnede. Hvis det regnede, lå han i tørvejr, når han lå der under trappen, så det var faktisk det bedste sted at ligge for en stor hund som Snif.
Pludselig kom en hel masse mennesker gående op ad indkørslen. Det var et eftersøgningshold, der kom for at høre om Snifs menneskefar Hugo, som var politimand ville hjælpe med at finde en lille pige, som var blevet væk.
Eftersøgningsholdet havde været ude at lede i en times tid og nu var de bange for at den lille
pige måske var druknet, for de havde hørt, at nogen havde set en lille pige nede på stranden. De tænkte, at måske kunne Snif finde hende?
Hugo og Snif gik selvfølgelig med. Snif fik en hårsløjfe at lugte til og så løb han ellers ned ad landevejen, men han søgte ikke mod stranden, som hele eftersøgningsholdet ellers regnede med. Nej, han søgte ud mod en stor mark, hvor køerne gik og græssede.
Ved siden af den mark var der en anden mark, hvor der gik heste, men her fandt de heller ikke den lille pige, men de fandt en sko, som hun havde haft på.
Snif løb videre op mod skoven, hvor der var en mose, men der var ingen lille pige og det var jo heldigt nok.
Langt inde i skoven lå der et lille legehus, som nogle børn havde leget i engang. Den lille pige havde også været der, men var gået videre. Snif fandt hendes anden sko inde i legehuset, så det var jo et tydeligt tegn på, at pigen havde været der på et tidspunkt.
Længere inde i skoven var der også en legeplads med gynger, vipper og en rutschebane, hvor de endelig fandt den lille pige. Hun rendte rundt og legede med nogle andre børn, som også var på sommerferie og havde helt glemt tiden.
Hun var lidt ked af at hun havde mistet sine sko, men Hugo og Snif havde taget skoene med og da de nu havde fundet hende, fik hun sine sko på og så kunne de alle sammen lege og
hygge sig. Eftersøgningsholdet var så glade for at Hugo og Snif havde fundet den lille pige og alle de andre børn, så de legede alle sammen med hinanden.
Senere fik Snif et stort kødben af Hugo fordi han havde været så dygtig og fandt den lille pige og alle hendes legekammerater.