Der var engang en orange tøjhund med lange brune ører, som hed Ingolf. Da Ingolf blev købt, havde han i
den første tid ingen ejermand, så han lå bare på sofaryggen og hyggede sig.

Men efter nogle måneder kom en lille dreng, Kenneth, til verden og da den lille dreng og tøjhunden Ingolf
så hinanden for første gang blev de begge to så glade for hinanden.

Tøjhunden Ingolf lå hver nat og sov sammen med Kenneth og da drengen Kenneth blev stor nok, kom han i
børnehave. Tøjhunden Ingolf skulle selvfølgelig med hver dag, så lå han i Kenneths børnehavetaske og når
Kenneth skulle sove til middag, blev tøjhunden Ingolf fundet frem, så han kunne sove sammen med ham.

Når det blev aften og Kenneth blev hentet, kom tøjhunden Ingolf ned i tasken igen og kom med Kenneth
hjem, for Kenneth kunne slet ikke sove, hvis ikke tøjhunden Ingolf var der.

Sådan en tøjhund bliver lidt nusset, når en lille dreng altid vil have den hos sig, så en gang imellem skete
det, at Kenneths mor tog tøjhunden Ingolf og puttede ham i vaskemaskinen. Bagefter kom han i
tørretumbleren og når han så var ren og tør, kom han hjem til Kenneth igen. Det var nu ikke altid at
Kenneth var helt tilfreds med tøjhunden Ingolf, når han var blevet vasket, for han lugtede ikke på den helt
rigtige måde efter sådan en tur, men efter nogle dage var det glemt og tøjhunden Ingolf lugtede igen som
han skulle.

Efterhånden blev tøjhunden Ingolf mere og mere skaldet, for sådan en tøjhund har jo en kunstig pels og
den kam ikke tåle når en lille dreng ligger og nusser med den hver dag år efter år. Derfor var der
efterhånden store skaldede pletter i den orange pels, men den lille dreng Kenneth elskede sin tøjhund og
det var lige meget hvor skaldet Ingolf blev.

For at skåne tøjhunden Ingolf lidt, når han nu var blevet så skaldet, lod Kenneth være med at tage ham med
i børnehaven, men lod ham blive hjemme i sengen, for det så jo heller ikke så pænt ud med de store
skaldede pletter og de andre børn drillede Kenneth lidt med den skaldede tøjhund.

Kenneth var ligeglad, han sov stadig med sin tøjhund om natten, men om dagen sov han med legetøj fra
børnehaven. Efterhånden behøvede Kenneth jo heller ikke at sove til middag, når han var i børnehave og så
gjorde det jo ikke så meget at han ikke havde tøjhunden Ingolf med sig i børnehave mere.

Efterhånden blev Kenneth så gammel, så han ikke gik i børnehaven mere, men skulle starte i skole og derfor
skulle gå på fritidshjem efter skole. Derfor synes han at han var alt for stor til at have sin orange tøjhund
Ingolf mere og pludselig en dag var tøjhunden Ingolf væk.

Ingen ved hvad der skete, men Kenneth voksede op og talte altid om sin orange tøjhund med stor
kærlighed.

Jeg tror at det der skete var, at tøjhunden Ingolf kom op i tøjhundehimlen og her levede han videre og
glædede mange små børn. Og hvem ved? Måske glæder han stadig alle de små børn oppe fra sin himmel?
En ting er sikkert, Kenneth glemmer ham aldrig!